Naturoplevelse

Få hundrede meter fra Møllebo Antik ligger ”Udsigtshøjene”, der med sine 70 meter giver en enestående udsigt over Horsens Fjord. ”Uldrup Bakker” byder på friske gåture i unik natur, hvor samspillet mellem bakker, engarealer og panoramaudsiger ingen ende vil tage. Mange kendte kunstnere og
musikere har slået sig ned i området. Herregården ”Åkjær” ligger smukt restaureret nær Uldrup Bakker , men må kun besigtiges fra vejen. ”Sondrup Strand” byder på fredfyldt idyl, ”Alrø” på et meget rigt fugleliv og ægte gammel ø-kultur. ”Naturstien” som er anlagt på den tidligere jernbaneforbindelse mellem Horsens og Odder kan også være en oplagt mulighed. På ”Odder Museum” kan man opleve egnens historie. ”Saxild Strand” er ubetinget Østjyllands bedste badestrand. Odder Parkhotel og Norsminde Kro byder på gourmet i særklasse.
Møllebo Antik er beliggende i et af Hads Herreds smukkeste områder, hvor enestående naturoplevelser byder på unikke fristelser året rundt. Gør turen til en heldagsudflugt med madkurv og frisk luft. Oplev stranden, bakkerne og de frodige enge … træd varsomt!
