Jeg har ombetrukket utallige stole og sofaer, lavet nyt flet til stolesæder og udskiftet nedslidt læder på designermøbler.
På enklere møbler er det ofte ikke det store besvær at skifte, men på gamle sofaer med gjorder, fjedre eller hørsæder kan det hurtigt blive et uoverskueligt projekt, hvis ikke håndelaget er i orden. Der kan vi hjælpe dig.
Møbelpolstring efter gamle manér, er en større og krævende proces, hvis det skal gøres på den gamle måde.
På nogle møbler er det muligt, ved en ompolstring at omskifte til en mere moderne og simplere metode, der er hurtigere og billigere at lave men som holder, dog på visse gamle klassiske designermøbler eller 1800-tals møbler er det ikke muligt. Hvis møblet ønskes at renoveres efter den gamle ånd, kan jeg også være behjælpelig med at genoprette gjorder, fjedre eller fremstille det hele.