Møbelsnedker med base i Østjylland
Møllebo Antik holder til i Trustrup, midt i Østjylland – og betjener kunder i hele regionen, fra Aarhus i syd til Randers i nord og alt derimellem. Vi henter og leverer møbler, og mange kunder vælger at køre ud til vores værksted for at se og snakke om opgaven på stedet.
Hos Møllebo Antik arbejder vi med:
- Restaurering af antikke og arvede møbler
- Reparation af beskadigede eller slidte møbler
- Nyfremstilling og håndlavede møbler efter dine mål og ønsker
- Polstring og betræk af stole og sofaer
- Malede møbler og almuemaling
- Specialopgaver – fra teaterrekvisitter til butiksinventar
Vi har mere end 50 års erfaring i faget. Alle opgaver løses med respekt for håndværket og med øje for det resultat, du som kunde ønsker.
Kvalitet - et mål i sig selv!
Igennem hele min karriere, har fascinationen omkring de gamle metoder været min store interesse, hvilket jeg til alt held har kunnet forene i mit arbejde. For mig er det først og fremmest vigtigt at håndværket er i orden og at produktet er hvad kunden altid har ønsket sig.
Jeg har siden 1960 da jeg kom i lære som sølvsmed og senere snedker mestret flere discipliner indenfor møbelsnedker-arbejdet; fra diverse snedker-discipliner til trædrejning, billedskærerarbejde, gamle maleteknikker og polering, alt sammen selvfølgelig efter gammel manér.
Dog er håndbordet, træhøvlen, stemmejernet og pudseklodsen til tider udskiftet til mere tidssvarende metoder for at effektivere processerne lidt, men de er aldrig langt fra mig, da det, når man arbejder med træ, ikke altid er hastigheden, der giver det gode resultat, men omhyggeligheden og passionen for detaljerne.
Kort fortalt så er jeg stødt på lidt at hvert igennem tiden, og derfor kan jeg også lidt af hvert. Du kan læse om nogle af de mest gængse ting, hvis du kigger videre på hjemmesiden.